torsdag den 30. juni 2011

BananCupcakes.

De er super nemme og lave, og de smager rigtig skønt. Ved ikke helt hvor opskriften stammer fra, men tror jeg har fået den af en veninde engang for længe siden.Vejret indbød til bagning i dag. Jeg havde jo nogle meget modne bananer, så det måtte blive til banan cupcakes. Nogle af dem ryger med på job, og måske har de lyst til mere kage i Roskilde.
Opskriften lyder(12 stk):
2 æg.
150 g sukker.
100 g smeltet smør.
2 modne bananer.
100 g mørk chokolade
2 tsk. bagepulver.
200 g hvedemel.

1. Smelt smørret, og lad det køle lidt. Imens piskes sukker og æg luftig.
2. Mos bananerne og hak chokoladen fint.
3. Bland mel og bagepulver.
4. Pisk det afkølede smeltede smør og de mosede bananer i æggesukkeret.
5. Bland melblandningen i ægget.
6. Fordel i muffinsforme 2/3 del fyldt.
7. Bag dem i 20 min ved 175 grader, varmluft.

Den mørke chokolade kan evt. erstattes af toblerone, hvilket smager virkelig godt. Kan også bages med hvid chokolade.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar