tirsdag den 9. oktober 2012

Små pakker.



Min dejlige lillesøster meldte sin ankomst i dag, hvilket var super hyggeligt. :) Så jeg måtte i gang i køkkenet. Det blev til banankage med chokolade og marcipan. Opskriften er fra "Kager, desserter og konfekt - med hjertet". Kagen blev super luftig og svampet, det er helt sikkert en af de bedste banankager jeg har smagt. 
Jeg lave en stor kage, og så havde jeg lige to små forme, så der blev til en lille kage hver til de gamle, hvilket vist faldt i god jord. 
Nå men opskriften er som følge:
(12-16 stykker)


  • 100 g marcipan, revet på et rivejern.
  • 225 g sukker. (Jeg brugte ca. 125 g, da der også er marcipan i.)
  • 150 g blødt smør.
  • 1 stang vanilje, el. 2 tsk. vanilje sukker.
  • 3 store æg, el. 4 små.
  • 250 g hvedemel.
  • 1 tsk. bagepulver.
  • 2 store modne bananer.
  • 100 g hakket mørk chokolade. (Næste gang vil jeg komme 200 g i, da det ikke er ret meget i den færdige kage).
  1. Rør marcipan, sukker, vanilje og smør blødt.
  2. Bland mel og bagepulver godt, og vend det hakkede chokolade i.
  3. Pisk æggene i sukker massen, et af gangen.
  4. Vend de modne og moste bananer i ægge/sukker massen.
  5. Pisk til sidst mel blandingen i til dejlen er ensartet.
  6. Bag kagen midt i ovnen ca. 60 min ved 175 grader. 

onsdag den 5. september 2012

Kold hævede durum stykker.


I lørdags lavede jeg dej til disse skønne morgenboller. Har ikke prøvet at bage med kold hævning før, men nu havde jeg noget durum mel der skulle bruges, så nu var muligheden der.
Det er helt sikkert ikke sidste gang jeg bruge denne metode til at bage med, det er en super nem måde at få nybagte boller eller brød til morgen.
Opskriften er fra Amos store fødselsdags bagebog.

Kold hævede durum stykker: (ca. 12 stk)

  • 15 g gær.
  • 3,5-4 dl koldt vand.
  • 1 spsk. salt.
  • 1 spsk. sukker.
  • 1 dl. olivenolie.
  • 200 g durummel.
  • 300 g hvedemel.
Aften før:

  1. Opløs gæren i vandet, og tilsæt så olien samt salt og sukker. Tilsæt begge mel sorter lidt af gangen, og ælt godt indtil dejlen er er smidig og blød.
  2. Stil dejen i køleskabet med film over til næste morgen.
Næste morgen:

  1. Tænd ovnen på 230 grader varmluft.
  2. Læg klatter af dejen ud med en spiseske, drys evt. med lidt durum mel.
  3. Bag stykkerne ca. 15 min til de er gyldne og sprøde.



En tur i IKEA.



De sidste par gange jeg har været i IKEA har jeg haft luret på dette fad, men har ikke haft købt det. Men så for nogle uger siden tog jeg derind med en veninde, og så fik jeg endelig købt det. Jeg har længe kigget efter en opsats med glas låg, og så fandt jeg to små skåle/fade som passer til, så de måtte også med hjem, i sær når nu et sæt med begge i kun kostede 19 kr. :)
Så nu kommer jeg snart til at lave noget tærte til at stille på det, og så nogle småkager til skålene. :)

Studenter gilde.




Der har været meget stille herinde hele sommeren, har bare ikke haft tid eller lysten til at blogge, men nu nærmer efteråret sig, hvilket betyder at der igen bliver en masse tid til at bage og blogge. :)

Her i juni blev min kære lillesøster student efter 3 lange år på handelsskolen, og dette skulle naturligvis fejres. Hun vidste ikke at jeg havde lavet disse kager til hende, og hun blev rigtig glad og overrasket. Jeg er mest tilfreds med huen, bogen blev ikke helt som jeg gerne ville have haft den, men pyt, det vigtigste var at hun blev glad.
Bundende er almindelig drømmekage med jordbærmousse og smurt op med italiensk marengs, og overtrukket med fondant. 
Min søde veninde var så sød at hjælpe lidt til med dette projekt, til trods for hun lige havde født en lille prinsesse. :)

Hvis jeg lærte noget af denne kage så var det, at næste gang der skal laves marengs på denne måde så skal det være med en maskine, for min håndmixer på 6 år kunne næsten ikke klare at piske så længe. :) 

tirsdag den 15. maj 2012

Mors dag .. !!


I søndags var det jo som bekendt mors dag. Jeg havde aftalt med min søster og fat at de skulle komme herop, og drikke eftermiddags kaffe og så skulle vi ud at spise senere.
Til kaffen fik jeg bikset denne jordbærtærte sammen, og den faldt i god jord hos os alle, den var super lækker. 
Det er ikke en alm. creme der er i denne, og det var faktisk super lækkert, og noget mere friskt end den almindelige.  

Jordbærtærte til 8 pers. (28 cm tærtefad):

Bund:
  • 150 g revet marcipan.
  • 150 g smør.
  • 150 g sukker.
  • 3 store æg.
  • Hvedemel til dejen er fast og ensartet.
1. Riv marcipanen på et groft rivejern, og bland med smør, æg og sukker.
2. Tilsæt hvedemelet i en passende mængde, dejen må godt være let klistret.
3. Stil dejen på køl i en time Ca.
4. Rul dejen ud og fordel i formen, rul evt. en pølse som ligges som kant.
5. Prik bunden med en gaffel, og bag den Ca. 20 min ved 200 grader.
6. Når bunden tages ud, så ligger jeg pålægschokolade på, så det smelter.

Øvrigt:

  • 2 dl creme franiche.
  • 2 dl stift pisket fløde.
  • Evt. 1-2 tsk. vaniljesukker.
  • 250 g skyllede og halveret jordbær.
  • 4-5 spsk. smeltet ribsgele.
  • 20 g fint el. groft hakket usaltede pistacienødder.
Når bunden er kølet helt af:
1. Bland creme franiche og det stift piskede fløde, tilsæt evt. 1-2 tsk vaniljesukker.
2. Fordel cremen på bunden, og fordel jordbærene ovenpå.
3. Smelt ribsgele og pensel den ud på kagen.
4. Drys til sidst de hakkede pistacienødder over. 



torsdag den 10. maj 2012

Lakrids ..


For nogle uger siden var gemalen og jeg hjemme hos hans søster og svoger, og her fik vi de lækreste lakridser. De var ikke selv særlig vilde med dem, jeg faldt der imod pladask for disse lækre banditter. Jeg tror muligvis det er verdens bedste lakrids, ihvertfald i min verden.


De er bløde, uden at de bliver for bløde, de har en skarp kant, men er stadig søde. Hvis du er til lakrids, så er disse helt sikkert nogen du skal prøve.



tirsdag den 1. maj 2012

Stegt Flæsk.


Tordag er der altid stegt flæsk og pandekager med is til 99 kr på Gyrstinge Skovkro. Kroen ligger et godt stykke ude på landet, men der er en super hyggelig atmosfære, og massere af fuglefløjt i luften på sådan en skøn forårsdag.
Desværre er jeg altid på arbejde torsdag, men jeg havde lige 1 feriedag tilbage, så den skulle naturligvis holdes på en torsdag.
Vi har herhjemme længe snakket om at vi gerne ville ud og prøve det, da vi begge to elsker stegt flæsk, vi gider bare ikke rigtig lave det, eller vi gider ihvertfald ikke rydde op efter det, så sådan en løsning er lige noget der passer os.
Vi havde  bestilt et bord, og det var da vist meget heldigt, for der var godt nok mange mennesker. 
Vi ankom og fik vist vores bord, og fik vores drikke varer, men så måtte vi også være lidt tålmodige, der gik 25 min før vi fik mad på bordet, hvilket jeg var noget skuffet over, da det er det eneste man kan få denne dag. Men da maden så endelig kom var der ellers stegt flæsk ad libitum, vi fik et kæmpe fad med flæsk og en skål med kartofler, og så naturligvis persillesovsen. Flæsken var kansende sprødt, lige som jeg kan li det, Svend vil gerne have det lidt blødt, hvilket der også var nogle skiver af. Men det var super godt, og sovsen var dejlig tynd, og havde en skøn smag af persille og mælk.

Jeg har ikke så meget at sige til pandekagerne, de var knas tørre og smagte lidt som at stikke tungen ud af vinduet, så der blev jeg svært skuffet. I min verden skal pandekager være lækre bløde og gerne smage dejligt at vanilje, eller allerhelst med et pift af citron.

Men hvis man gerne vil have et godt måltid mad som man helt sikkert bliver mæt af, så er det helt sikkert et besøg værd. For det ligger helt fast at hvis man er sulten når man går derfra, så er det uden tvivl ens egen skyld.

torsdag den 26. april 2012

Kaffe Kaffe Kaffe ...


For noget tid siden fik jeg en kop kaffe hos en kollega og den var super fantaktisk. Rigtig stærk lækker og intens kaffe smag. 
Da jeg så skulle ud og købe den, er den som forsvundet, den er ikke at opdrive nogen steder i landet. Så fandt en anden kollega en side på nettet i Sverige som havde den, og så fik vi bestilt. :) (Jeg kan ikke lige huske hvad siden hed).
Jeg har endnu kun fået smagt intenzo´en, men den er også helt vild god, for en kaffe elsker som mig. Jeg glæder mig til at få prøvet forza´en her i weekenden, har meget høje forventninger. 
Zoegas laver kaffe i en del varianter, men jeg nøjedes med disse to til at starte med, men de andre varianter skal helt sikkert også prøves.
Hvad er din favorit kaffe?

mandag den 16. april 2012

Påske Kage ...

Selvom påsken nu er vel overstået fortjener denne kage nu at komme herind. 





Denne lækre sag er en fersken-cheese cake. 
Da vi skulle have de gamle og svigerfamilien til lidt påske hygge faldt jeg over denne kage, og tænkte at den passede sig lige til påske bordet. (Den kommer nu nok til at blive lavet en gang eller to mere hen over sommeren).
Den faldt i god jord hos alle, selv min svigermor som ellers fortalte at hun ikke var så glad for denne type kager. Den er mere frisk, og smagen af ferskenen på toppen giver lige det sidste pift.
Jeg ville gerne have pyntet den lidt finere, men jeg var under tidspres, så det måtte blive som det blev. 
Jeg lavede den dagen i forvejen så den kunne stå og sætte sig. Opskriften har jeg fundet her, og selvom der skal husblas i så tøv ikke med at giv jer i kast med denne lækre sag, den er super nem at bikse sammen, og den smager skønt.
Det eneste jeg vil ændre til næste gang er at komme et blad husblas mere i toppingen, da jeg gerne så den var lidt mere stiv, men det er jo en smagssag. Og så leger jeg lidt med ideen om at prøve at komme ananas i i stedet for fersken, eller så vil jeg også prøve at lave den traditionelle med jordbær.

God dag derude. :)

mandag den 5. marts 2012

Lækker Chokolade Kage.





Her den anden dag fik jeg den vildeste lyst til chokoladekage, men synes det skulle have et tvist af mint. Jeg søgte og jeg fandt opskriften her. Det er nok den bedste chokolade kage jeg har smagt til dato. 
På jobbet blev den dømt til at hedde After 8 kage, da den har et hint derhen af.
Jeg synes dog at kagen skal stå i køleskabet og trække nogle timer inden den spises, da den ellers smager lidt kunstigt, men når den er kold er det som en lille bid af himlen.
Det er nok denne opskrift jeg bruger næste gang der skal laves chokolade kage.

Opskrift:

200 g smør
2 æg
2 dl sukker
2 dl hvedemel
1 tsk bagepulver
3 tsk vaniljesukker (eller en sjat vaniljeessens)
4 spsk kakao
1 dl kogende vand

1. Smelt smørret, og lad det køle lidt.
2. Pisk æg + sukker sammen til en tyk æggesnaps.
3. Bland tøringredienserne sammen.
4. Pisk det afkølede smør i æggemassen, og pisk herefter tøringredienserne i.
5. Pisk det kogende vand i dejen, og fordel i en form.
6. Bag kagen 20-25 min v. 175 grader.

Glasur:
50 g smør.
3 dl flormelis.
1 spsk vand.
2 spsk kakao.
Lidt pebermynteessens.

1. Smelt smørret, og lad det køle lidt af.
2. Rør øvrige ingredienser i, og fordel på kagen.
3. Stil kagen på køl i et par timer.

tirsdag den 28. februar 2012

Lagkage.

Her er så den anden lagkage jeg fik bakset sammen. Det er mørke bunde med rutebiler og flødeskum. Den skulle have været med jordbær/mascapone creme, men den ville bare på ingen måde stivne, så det måtte jeg opgive. :(
Men så var det min søde husbond lavede vandbakkelser, og så kom det heri, og det smagte virkelig godt. :)

Jeg er ret godt tilfreds med resultatet. Synes den er flot i al sin enkelthed.








mandag den 27. februar 2012

Fødselsdag!!

Det har lige været min fødselsdag, eller det vil sige det er over en uge siden, men har ikke haft tid til at blogge. 
Det var en super hyggelig dag med familien, desværre var der bare ingenting der ville lykkedes for mig, så var godt nok træt af bagning for en kort stund. 

Nå men jeg fik da lavet 2 lagkager, boller, fastelavnsboller og min søde husbond bagte vandbakkelser. Bollerne er bagt efter opskrift fra Amo´s Fødselsdagsbog og fastelavnsbollerne er fundet hos denne skønne blogger. De var super nemme at lave, og de smagte virkelig godt. Jeg erstattede den mørke chokolade med hvid chokolade, har også lavet nogle med nougat, og de var virkelig gode da de lige var nybagt.
Lagkagen her er en alm. lagkage med creme, jordbær syltetøj og bananer, da jeg virkelig elsker den slags kage, og det er super nemt at lave. Nogle gange glemmer man/jeg at sætte pris på enkeltheden.
Den anden lagkage var med chokolade bunde og rutebiler, men den blev så fin at den fortjener sit eget indlæg.





Fastelavnsboller: 8-10 stk

Creme:
2 æg.
3 spsk sukker.
1 spsk mel.
1 spsk vaniljesukker.

2 dl mælk.

1. Æg + sukker + vanilje piskes sammen i en gryde, og der tændes for varmen.
2. Pisk melet i ægge-sukkermassen, og pisk til cremen koger og tykner.
3. Tag cremen af varmen, og stilles til afkøling, bare på bordet, mens du laver dejen.

Dej:
1 dl mælk.
50 g gær.
3 spsk sukker.
1 æg.
1 spsk olie.
250 g mel.

1. Lun mælken og rør gæren ud heri.
2. Tilsæt øvrige ingredienser, og ælt dejen godt.
3. Rul dejen ret tyndt ud, og skær 8-10 kvadrater med en pizzaskærer.
4. Cremen og chokoladen ligges på kvadraterne, og bollerne foldes sammen. (Cremen må godt stadig være lun)
5. Lad bollerne hæve 45 min, og pensel dem herefter med kaffe.
6. Bag dem 10-12 min ved 220 grader.

Selvom det kun er fastelavn en gang om året, så kan man jo godt spise fastelavnsboller hele året. Det står ihvertfald helt fast at det ikke er sidste gang disse er blevet bagt i år. 


tirsdag den 14. februar 2012

Verdens dejligste mand!


Så kommer man lige hjem fra job til dette her .. Så dejligt, især når jeg på ingen måde havde regnet med det .. Tak skatter ..

tirsdag den 7. februar 2012

Jordbær Marmelade!


Der var ved at være noget lavvandet i beholdningen af jordbær marmelade, der var kun 1 glas tilbage. Så jeg kastede mig over at få lavet noget nyt. Jeg har gennem noget tid fået glas forærende fra familie og venner, hvilket jo er rigtig dejligt. Jeg havde købt 4 små glas, som jeg regner med skal bruges som noget værtinde gaver, det kan jo holde sig i nogen tid.
Det er jo ikke rigtig sæson for friske bær, men jeg synes nu også at de frosne er lige så gode til sådan noget her. Så nu skal der bare bages nogle boller at komme det på. Desuden er det ved at være til jeg fylder år igen, og så skulle der også gerne være lidt til at komme på bollerne der.
Opskriften er fundet her.

500 g jordbær.
500 g sukker.
½ dl vand.
Lidt gelerings middel.
Lidt atamon, til at skylle glasene i.

1. Bring jordbærene i kog sammen med vand og sukker, lade det småsimre 15-20 min.
2. Tilsæt geleringsmiddel.
3. Skum af, og blend evt marmeladen hvis du ikke ønsker hele bær i.
4. Hæld den stadig varme marmelade på de rene atamon skyllede glas, og stil i køleskabet.

Krydderkager...




Jeg har længe haft lyst til krydderkage, da jeg synes det smager vildt godt, men det er også lidt julet.
Nå men jeg fik lavet to, en til mandens arbejde og en til mit arbejde. Da jeg ikke lige havde så jeg kunne lave cream cheese, så måtte det blive glasur. Opskriften er fundet her.

165 g hvedemel.
2 Æg.
200 g sukker.
1½ dl mælk.
100 g smør.
2 tsk bagepulver.
1½ tsk stødt ingefær.
3 tsk stødt kanel.
2 tsk stødt nelliker.
Evt. skal fra en citron.

1. Smelt smørret.
2. Pisk æg + sukker.
3. Bland mel + bagepulver + krydderier.
3. Bland mælken + smørret + citronskal i ægget.
4. Bland tøringredienserne i dejen, og fordel i en smurt form, ca. 1 L.
5. Bag ca. 45 min ved 175 grader.
6. Lad kagen køle af, og pynt med glasur eller Cream cheese.

mandag den 23. januar 2012

Knækbrød.



Jeg har været på kursus i nogle dage, og i deres kantine kunne man købe de lækrest hjemmebagte knækbrød. Det var super fantastisk som en lille snack i løbet af formiddagen, og om eftermiddagen. Men da jeg så ikke længere skulle derned, måtte jeg jo i gang med at prøve at lave mine egne som jeg kunne gå og gnaske lidt af.
De er blevet super lækre, og det er absolut ikke sidste gang disse er blevet bagt i mit køkken. 
Opskriften fandt jeg her
De er virkelig nemme at bage, der er næsten ingen opvask, og de smager skønt.
Jeg tror at jeg laver den mindre næste gang, så de bliver sådan nogle små hapsere.

Opskrift Knækbrød:
1 dl. havregryn.
1 dl. sesamfrø.
1 dl. hørfrø.
1 dl. græskarkerner.
1 dl. solsikkekerner.
3,5 dl. hvedemel.
1 tsk. bagepulver.
2,5 tsk. salt.
2 dl. vand.
1,25 dl. smagneutral olie. 

1. Rør alle tøringredienserne sammen, så det blandes godt.
2. Tilsat vand og olie, og rør dejen godt sammen. (Den skal være meget klistret)
3. Læg et stykke bagepapir på bordet, og læg halvdelen af dejen herpå. Lig et stykke bagepapir ovenpå dejen, og rul dejen ud mellem bagepapiret med en kagerulle.
4. Træk dejen over på en bageplade, og fjern det øverste stykke bagepapir. 
5. Skær dejen ud i passende stykker med en pizzaskærer.
6. Gentag ovenstående med den anden halvdel af dejen.
7. Bag knækbrødende i ovnen 15-20 min ved. 200 grader.

torsdag den 19. januar 2012

Banan Cupcakes ala Surprise ...



Det er efterhånden længe siden der er blevet bagt i mit lille køkken. Lysten har ikke rigtig været der, måske grundet alt det bagning der var i december. 
Men i disse dage er jeg på kursus, det er heldigvis sidste dag i morgen, jeg er bare ikke beregnet til at stå op kl. 6 om morgenen.
Jeg havde nogle bananer der ikke kunne bruges til andet end at bage med, og en pakke nougat der skulle bruges. Derfor fik jeg smækket denne "nye" version sammen her i eftermiddag. Jeg ville normalt have brugt valnødder, men der var ingen på mit lille lager, til gengæld var der 3 kg mandler, så jeg kom mandler i i stedet. 
Jeg skar nougaten ud i små firkanter og gemte et lille stykke i hver cupcake. Jeg besluttede ikke at komme chokolade i disse, da jeg tror de ville blive for søde. Er man meget glad for chokolade, så kan man jo komme lidt i.
Jeg ville gerne have pyntet dem med nougat frosting og en skive tørret banan, man da den eneste mulighed for at få dem transporteret i morgen er i fryseposer, så måtte jeg droppe pynten. :( 
(Note til mig selv: Ønsk dig nu den transport kasse til muffins.)
Nu håber jeg bare de falder i god jord i morgen, men mon ikke at vi alle kan bruge lidt sødt sådan en fredag. 

Opskrift Banan Cupcakes Surprise, 12 stk:
2 æg.
2 tsk bagepulver.
2 modne bananer.
100 g blødt, evt. smeltet, smør.
150 g sukker.
100 g nougat.
Evt. 100 hakkede valnødder el. mandler.
Evt. 100 g hakket mørkt chokolade.

1. Hak nødder, og evt chokolade. Skær nougaten ud i små firkanter.
2. Pisk æg + sukker lyst og luftigt.
3. Bland mel + bagepulver, bland de hakkede nødder og chokolade heri.
4. Mos bananerne, og pisk i ægget sammen med smørret.
5. Pisk melet i blandingen.
6. Fordel i muffinsforme.
7. Bag ca. 20 min ved. 175 grader.

God fornøjelse med bageriet, og god weekend til jer derude.