tirsdag den 7. februar 2012

Jordbær Marmelade!


Der var ved at være noget lavvandet i beholdningen af jordbær marmelade, der var kun 1 glas tilbage. Så jeg kastede mig over at få lavet noget nyt. Jeg har gennem noget tid fået glas forærende fra familie og venner, hvilket jo er rigtig dejligt. Jeg havde købt 4 små glas, som jeg regner med skal bruges som noget værtinde gaver, det kan jo holde sig i nogen tid.
Det er jo ikke rigtig sæson for friske bær, men jeg synes nu også at de frosne er lige så gode til sådan noget her. Så nu skal der bare bages nogle boller at komme det på. Desuden er det ved at være til jeg fylder år igen, og så skulle der også gerne være lidt til at komme på bollerne der.
Opskriften er fundet her.

500 g jordbær.
500 g sukker.
½ dl vand.
Lidt gelerings middel.
Lidt atamon, til at skylle glasene i.

1. Bring jordbærene i kog sammen med vand og sukker, lade det småsimre 15-20 min.
2. Tilsæt geleringsmiddel.
3. Skum af, og blend evt marmeladen hvis du ikke ønsker hele bær i.
4. Hæld den stadig varme marmelade på de rene atamon skyllede glas, og stil i køleskabet.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar