torsdag den 27. oktober 2011

Den Første Marcipankage !!





Min søster er fyldt 20 og så skulle hun holde fødselsdag, og da min mor havde nok at se til med maden spurgte hun om jeg ikke kunne bage, og det vil jeg, næsten altid, meget gerne. Det skulle være en lagkage og min søster ville gerne have jordbærfromage og lys chokolade creme.
Det er første gang jeg selv har bagt bundende, og jeg må sige det er utrolig nemt.
Nå, men jeg havde hørt en masse om at det var svært at arbejde med marcipan og det var slet ikke som fandant, og jeg gir dem tildels ret, for at lave blomster var lige så nemt som det er med fondant, men da overtrækket skulle rulles ud måtte min søde mand træde til, det var meget hårdt at rulle ud. Men det er helt sikkert ikke sidste gang der bliver overtrukket med marcipan, for det smager bare bedre, ihvertfald i min mund, og så meget mere besværligt syntes jeg nu ikke det var. Men jeg havde også købt færdigblandet overtræksmarcipan, så om det gør det lidt lettere det ved jeg ikke.
Der blev spist godt, og det lod til at de fleste kunne lidt den. Det er jo en mere tung kage en end alm. lagkage med creme og frugt.

Opskrift på Chokolade Creme:
300 g chokolade efter eget valg. Lys, Hvid, Mørk. Toblerone eller andre chokolader kan også bruges.
½ L piskefløde. 
Varm fløden op, må ikke koge. Smelt chokoladen i fløden. Læg film helt ned på cremen for at undgå kondens. Stil cremen i køleskabet natten over. Pisk cremen let op så den får lidt flødeskums konsistens og fordel i kagen.

søndag den 16. oktober 2011

Engelske Chokolade Muffins.




I andledning af min lillesøsters fødselsdag spurgte min mor om jeg ikke kunne stå for bageriet. Og det kunne jeg naturligvis godt. Min søster ville gerne have nogle chokolade muffins, og så besluttede jeg at bare dem her, da de efterhånden er gået hen og blevet min signatur muffin. De smager sindsygt godt, og så er de altså temmelig vanedannende. De kræver lidt tid og tålmodighed at bage, men så lover jeg til gengæld at du vil elske dem. Det er en opskrift jeg har fundet på nettet et sted, kan ikke lige huske hvor henne, men det er længe siden de blev bagt første gang, og de er blevet bagt mange gange efterfølgende.


Opskrift til ca 12 stk:


2 store æg.
300 g sukker. (Jeg bruger kun 200 g).
1½ tsk vaniljesukker.
4 spsk kakao.
175 g hvedemel.
100 g stuetemp. smør.
100 g mørk chokolade. (Jeg bruger den kogechokolade med flag på).
75 g valnødder.( Kan undlades).
1½ tsk bagepulver.


1. Hak chokoladen og nødderne lidt groft.
2. Pisk æg og sukker luftigt.
3. Pisk smørret i.
4. Bland alle tøringredienserne. 
5. Pisk tøringredienserne i æggesmørret.
6. Vend chokolade og nødderne i dejen.
7. Fordel i muffins forme. Fyld max. 2/3 dele op.
8. Bag ca. 45 min v. 175 grader.


INGEN VARMLUFT!!! Så eksplodere de i ovnen, og skulle hilde fra en der har prøvet det, at det er møg besværligt at få ovnen ren igen.

fredag den 14. oktober 2011

Kage til Kollega. (Billedespam).





Min kollega spurgte om jeg ikke kunne lave en kage til hende til hendes svigerforældres fødselsdage. Dette vill jeg gerne. Dog skulle kagen være til 50 mennesker, og så stor en kage havde jeg ikke prøvet at lave før, men jeg tog udfordringen op. Dette var også en god mulighed for at få afprøvet min ny indkøbte bagering. Hvilket var helt fantastisk, især da kagen skulle lægges sammen. 
Det eneste ønske min kollega havde var at det skulle smage godt og være helt enkelt. Derfor blev vi enige om en chokoladekage med jordbærfromage i midten.  Kagen blev godt modtaget og alle var godt tilfredse, det er jo altid dejligt at hører.





Jeg havde også fået købt mig nogle roseudstikker, så de måtte også lige afprøves. Jeg var overrasket hvor nemt det faktisk er at lave, det tager lidt tid, men har man lidt tålmodighed så kan man sagtens selv lave nogle fine roser. Opskriften må komme en anden god gang, for står med det ene ben ude af døren.

Jeg skal i morgen lave en kage til min søster, som bliver 20, men denne skal overtrækkes med marcipan. Er noget spændt på om det lykkes mig, har nemlig hørt at det skulle være noget mere vanskeligt at overtrække med. Men blomsterne i marcipan var nu nemme nok, så nu må tiden vise om overtrækningen skal drille.