torsdag den 8. december 2011

De Brune Kager.

Jeg er egentlig ret vild med brunkager, men jeg synes at dem man køber i supermarkederne er enormt kedelige og tørre. Og det er ret nemt selv at lave, så nu når jeg har ferie så måtte jeg igang mens tiden er til det. Dejen blev lavet i går, da de skal hvile natten over.

Den færdige brunkagedej.



De udskårede brunkager. Jeg synes det ser lækkert ud at man kan se snittet i nødderne.

De færdige kager.

Jeg fik rigtig mange kager ud af potionen, men da jeg ved at de ryger hurtigt ligger der endnu en potion klar til at dele i mindre potioner som kan ryge i fryseren. Småkager smager bare bedst friskbagte. 
Opskriften er fra Mette Blomsterbergs "Søde Sager".

Brunkager:
250 g rigtig smør.
125 g lys sirup.
250 g farin.
3 tsk stødt kanel.
1 tsk stødt nellike.
2 tsk stødt ingefær.
1 tsk stødt allehånde.
500 g hvedemel.
60 g syltet appelsin i tern. (Jeg brugte 100 g)
150 hele smuttede mandler.
25 g usaltede pistaciekerner. (Jeg brugte 70 g)
2 tsk potaske.
1 spsk koldt vand.

1. Smut mandlerne.
2. Smelt smør + sirup + farin ved middel varme under omrøring.
3. Bland mel + krydderier i en skål.
4. Bland appelsin +  mandler + pistacienødder i melet.
5. Tilsæt det smeltede sukker og smør til melet og rør sammen til dejen er ensartet.
6. Kom dejen i en firkantet beholder 18 x 18 cm, som er foret med bagepapir på bund og sider, kom ligeledes bagepapir over dejen. Sørg for at dejen er ligeligt fordelt i formen.
7. Lad dejen stå ved stuetemperatur til næste dag.
8. Skær dejen ud i lige tykke baner, og skær hver bane i tynde men hele stykker.
9. Fordel stykkerne på en bageplade og bag dem 10-12 min ved 180 grader.
10. Lad brunkagerne køle helt af på en rist, og opbevar dem herefter i en dåse med tætsluttende låg.


mandag den 5. december 2011

Julestue.






Det har været en meget travl weekend. Fredag var der julefrokost, og lørdag svigermors fødselsdag og planlægning af nytårsaften og i går var jeg til julestue med en kollega og hendes datter.
Der var rigtig mange fine nisser og til priser hvor alle kan være med. Jeg faldt først for de to på bænken med julebukken i midten, og så kostede den kun 60 kr. 
De to kroner kostede 25 kr stykket, hvilket var ret billigt, de kan også hænges op i vinduet eller hvor man lyster. De to lysestager kan man jo altid skifte indholdet ud i alt efter årstiden. Så alt i alt er jeg ret godt tilfreds  med det jeg fik købt.
Der blev købt to mere til julegave til mine kære bedste forældre, da de ikke ønsker sig noget, de har jo det de skal bruge. Jeg kom alt i alt af med 275 kr for det hele, så det var en okay pris.

Nu mangler der bare julegaver til alle de mange børn og et par af deres forældre, men det skal i hus på fredag, for så står den på arbejde 2 uger i rap. Jeg ved dog nogenlunde hvad de forskellige skal have, så det skal bare købes.

mandag den 28. november 2011

Vinter Muffins.


Jeg fandt disse mini snebolde i føtex, og tænkte at de måtte kunne bruges som pynt til nogle muffins.


Derud over havde jeg set reklamer for Dr. Oetker kage mousse og det skulle prøves af.
Det får en rigtig god konsistens, men det smager ikke særlig godt, medmindre det er fuldstændig koldt.


Jeg ville bage nogle citronmuffins, men den opskrift jeg havde syntes jeg er lidt for luftig, så derfor søgte jeg efter an anden. Jeg fandt den på søndag´s hjemmeside, og jeg må sige den er rigtig god. Det er klart min nye favorit citron muffin.


Det færdige resultat blev disse, og det blev endnu engang min søde kollegaer der skulle være forsøgskaniner, men det har de da heldigvis ikke noget i mod. Jeg have lidt sølv glimmer, som jeg rystede sneboldene med i en pose, så fik de lidt ekstra shine. Behøver jeg at sige at de faldt i god jord.

Citron Muffins, ca. 15 stk:
200 g blødt smør.
200 g sukker.
3 æg.
250 g hvedemel.
1 tsk bagepulver.
Saft + skal fra 1 økologisk citron.

1. Pisk smør og sukker sammen.
2. Riv citronskallen og pres den for saft, og bland i smørret.
3. Pisk æg i, et af gangen.
4. Bland mel og bagepulver, og sigt det i dejen.
5. Fordel i muffins forme.
6. Bag ca. 25 min ved 175 grader.

fredag den 25. november 2011

Nu det jul igen.



Så blev det tid at at få lavet kalenderdekoration og adventskrans. Ved godt billedet af kalenderlyset er dårligt, men min telefon ville bare ikke tage et godt billede og vores kamera er på udlån, så jeg må leve med det er sådan. 
Jeg plejer at lave det sammen med min mor, men i år er tiden rendt fra os, og så passer vores arbejdstider ikke hinanden, så måtte lave det alene, øv. Men er nu meget godt tilfreds med resultatet.
Min kære gemal har fået lov at vælge farver, jeg så gerne det havde været sammen farve, men han mente at dette var pænest, så sådan blev det. 
Jeg har snydt lidt og købt en færdigbundet krans, da den skulle være klar søndag, og jeg ikke lige havde hverken tid eller energi til at binde den selv. Jeg må planlægge lidt bedre næste år.
Laver i dekorationer, og hvilke traditioner har i om disse?
God weekend derude. :)

onsdag den 23. november 2011

Mere Juleknas.



Det er ingen hemmelighed at jeg er vild med kage der indenholder citrus, for selvom jeg også elsker søde kager så kan det godt blive for meget af det gode. Det er nok også derfor at citronspecier er gået hen og blevet min absolut favorit jule småkage. Den første portion er bagt og smagt :) Og de smager altså vidunderligt i min mund. Der skal bages mange flere inden jul, både fordi jeg er så tosset med dem, men de er også super nemme at lave. Opskriften er fra Det Søde Liv Jul. Ifølge opskriften får man 25 stk men jeg har fået 40-50 stykker af en potion.

Citronspecier:
Korn fra ½ vaniljestang el. 1½ tsk vaniljesukker.
300 g hvedemel.
225 g stuetemp. saltet smør.
Skal og saft fra 1 økologisk citron.
125 g flormelis.

1. Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud og bland med lidt af sukkeret.
2.Bland alle ingredienserne i en skål til dejen er ensartet.
3. Form dejen til en pølse på ca. 6 cm i diameter, og stil den på køl i en time.
4. Skær pølsen ud i tynde skiver og fordel på en bageplade.
5. Bag kagerne ca. 15 min ved 180 grader.
6. Lad kagerne køle helt af og opbevar dem i den dåse med tætsluttende låg.


tirsdag den 22. november 2011

Det første juleknas.


Tænk at det snart er jul. Jeg kan næsten ikke forstå det, året er gået så stærkt. Alligevel er det nu en dejlig tid, for så skal der bages en hel masse juleknas :)
I dag har vi været ude og købe lidt til adventskrans og kalenderdekoration, for selvom jeg skal arbejde det meste af julen, og juleaften, så er det bare noget der hører sig til. På fredag skal vi en tur i skoven og se om der ikke skulle være lidt at finde til "pynten", både fordi det er hyggeligt at komme lidt ud i naturen, men så er jeg altså også for nærig til at give 15 kr for 3 grankogler, det er jo næsten tyveri. :)
Jeg har tyvstartet lidt med bageriet og bagt pebernødder, for nu er det 1 søndag i advent på søndag og så skal der være lidt at hygge med, men det er kun begyndelsen, for når julen kommer så går jeg amok i køkkenet.
Der skal bages citronspecier, brunkager med mandel og pistacie, vaniljekranse, jødekager og der skal laves en masse havregryns kugler og konfekt.
Jeg har snydt lidt med disse pebernødder og købet en pose færdigblandet krydderi, men de smager dejligt alligevel.

Pebernødder (Mange):
275 g hvedemel.
1 ps pebernød krydderi.
125 g sukker.
125 g smør.
1 stort æg.

1. Bland mel, krydderi og sukker og smuler smørret heri.
2. Slå ægget i dejen og ælt til den er samlet.  
3. Del dejen i 5-6 kugler og tril hver kugle til en pølse og skære små stykker som trilles til kugler.
4. Bag pebernødderne 10-15 min ved 200 grader til de er gyldne.
5. Lad dem køle af, og opbevar dem i en dåse med tætsluttende låg.

mandag den 21. november 2011

Pølsehorn.


Jeg skal på kursus i morgen, og vi skal selv have mad med, og jeg hader madpakker. Jeg synes det er virkelig kedeligt. Det er meget længe siden at jeg har bagt pølsehorn, da jeg arbejder om aftenen så er det ikke så oplagt til madpakken mere, men nu skulle det være. Jeg har bagt 20 stk, for så er der til et par dage og lidt til fryseren.
Jeg fandt pølsehorns pølser i netto, de smager meget godt, og så skal de ikke deles, hvilket jeg er stor fan af, pølserne kan blive så tørre når de er delt.

Pølsehorn 20 stk:
50 g gær.
3 dl lunken vand.
2 æg.
2 tsk salt.
150 g margarine.
1 tsk sukker.
350 g grahamsmel.
350-400 g hvedemel.
Pølser og ketchup.

1. Rør gøren ud i vandet.
2. Tilsæt æg + salt + sukker + margarine + grahamsmel og rør godt sammen.
3. Tilsæt hvedemelet lidt af gangen, stop når dejen er lidt klistret og ensartet.
4. Lad dejen hæve et lunt sted i 30 min.
5. Del dejen i tre lige store dele og rul flade med en kagerulle.
6. Skære trekanter og kom ketchup på hver trekant, lig pølsen oven på ketchupen.
7. Rul sammen til horn, og lade dem efterhæve 30-40 min.
8. Pensel hornene med mælk eller et sammenpisket æg.
9. Bag dem i 15-20 min ved 225 grader.

Prøvesmage et mens de stadig er lidt lune, så er de super lækre.

onsdag den 16. november 2011

Engelske Chokolade Cookies.



Jeg blev spurgt om jeg ikke ville bage nogle cookies til min svigermors fødselsdag, hvilket jeg gerne ville. De er helt tossede med chokolade i den familie, så måtte finde nogle rigtige chokolade cookies. Jeg faldt over disse på dk-kogebogen, og tænkte at de så vildt lækre ud, så jeg måtte jo lige prøve bage dem for at se om de var så gode som de ser ud til. Og det er de altså!! De er stærkt vanedannede, så er i advaret derude.

Opskriften var beregnet til 30 stk. alm. cookie størrelse, men det lykkedes altså kun mig at få 16 stk ud af det, så måske er mine større, selvom jeg mener de har en passende størrelse for en cookie.
Jeg delte potionen i to og kom mandler i den ene halvdel og valnødder i den anden, for at se hvad der var bedst, og jeg var altså mest til dem med mandler. Når de nu skal bages næste gang skal jeg prøve med hasselnødder, for det må altså være godt. De er meget søde, så man kan næsten ikke spise mere end en, medmindre man, ligesom mig, har en meget sød tand så kan der klemmes to ned, men så bliver det også for meget af det gode.

Engelske Chokolade Cookies ca. 16 stk.:
100 g smeltet mørk chokolade.
125 g stuetemp. smør.
75 g farin.
50 g sukker.
1 KOLDT æg.
150 g hvedemel.
30 g kakaopulver.
1 tsk natron.
1 tsk vaniljesukker.
100 g hakket mørk chokolade.
100 g hakkede nødder eller mandler.

1. Pisk æg + farin + sukker godt sammen.
2. Pisk ægget i.
3. Bland tøringredienserne og sigt dem i dejen.
4. Tilsæt den smeltede chokolade og pisk til dejen er ensartet.
5. Vend det hakkede chokolade og de hakkede nødder i.
6. Form kugler og placer dem på en bageplade, og tryk dem flade.
7. Bag ca. 20 min v. 200 grader.

Server med en kop lækker kaffe.

Velbekommen. :)

torsdag den 27. oktober 2011

Den Første Marcipankage !!





Min søster er fyldt 20 og så skulle hun holde fødselsdag, og da min mor havde nok at se til med maden spurgte hun om jeg ikke kunne bage, og det vil jeg, næsten altid, meget gerne. Det skulle være en lagkage og min søster ville gerne have jordbærfromage og lys chokolade creme.
Det er første gang jeg selv har bagt bundende, og jeg må sige det er utrolig nemt.
Nå, men jeg havde hørt en masse om at det var svært at arbejde med marcipan og det var slet ikke som fandant, og jeg gir dem tildels ret, for at lave blomster var lige så nemt som det er med fondant, men da overtrækket skulle rulles ud måtte min søde mand træde til, det var meget hårdt at rulle ud. Men det er helt sikkert ikke sidste gang der bliver overtrukket med marcipan, for det smager bare bedre, ihvertfald i min mund, og så meget mere besværligt syntes jeg nu ikke det var. Men jeg havde også købt færdigblandet overtræksmarcipan, så om det gør det lidt lettere det ved jeg ikke.
Der blev spist godt, og det lod til at de fleste kunne lidt den. Det er jo en mere tung kage en end alm. lagkage med creme og frugt.

Opskrift på Chokolade Creme:
300 g chokolade efter eget valg. Lys, Hvid, Mørk. Toblerone eller andre chokolader kan også bruges.
½ L piskefløde. 
Varm fløden op, må ikke koge. Smelt chokoladen i fløden. Læg film helt ned på cremen for at undgå kondens. Stil cremen i køleskabet natten over. Pisk cremen let op så den får lidt flødeskums konsistens og fordel i kagen.

søndag den 16. oktober 2011

Engelske Chokolade Muffins.




I andledning af min lillesøsters fødselsdag spurgte min mor om jeg ikke kunne stå for bageriet. Og det kunne jeg naturligvis godt. Min søster ville gerne have nogle chokolade muffins, og så besluttede jeg at bare dem her, da de efterhånden er gået hen og blevet min signatur muffin. De smager sindsygt godt, og så er de altså temmelig vanedannende. De kræver lidt tid og tålmodighed at bage, men så lover jeg til gengæld at du vil elske dem. Det er en opskrift jeg har fundet på nettet et sted, kan ikke lige huske hvor henne, men det er længe siden de blev bagt første gang, og de er blevet bagt mange gange efterfølgende.


Opskrift til ca 12 stk:


2 store æg.
300 g sukker. (Jeg bruger kun 200 g).
1½ tsk vaniljesukker.
4 spsk kakao.
175 g hvedemel.
100 g stuetemp. smør.
100 g mørk chokolade. (Jeg bruger den kogechokolade med flag på).
75 g valnødder.( Kan undlades).
1½ tsk bagepulver.


1. Hak chokoladen og nødderne lidt groft.
2. Pisk æg og sukker luftigt.
3. Pisk smørret i.
4. Bland alle tøringredienserne. 
5. Pisk tøringredienserne i æggesmørret.
6. Vend chokolade og nødderne i dejen.
7. Fordel i muffins forme. Fyld max. 2/3 dele op.
8. Bag ca. 45 min v. 175 grader.


INGEN VARMLUFT!!! Så eksplodere de i ovnen, og skulle hilde fra en der har prøvet det, at det er møg besværligt at få ovnen ren igen.

fredag den 14. oktober 2011

Kage til Kollega. (Billedespam).





Min kollega spurgte om jeg ikke kunne lave en kage til hende til hendes svigerforældres fødselsdage. Dette vill jeg gerne. Dog skulle kagen være til 50 mennesker, og så stor en kage havde jeg ikke prøvet at lave før, men jeg tog udfordringen op. Dette var også en god mulighed for at få afprøvet min ny indkøbte bagering. Hvilket var helt fantastisk, især da kagen skulle lægges sammen. 
Det eneste ønske min kollega havde var at det skulle smage godt og være helt enkelt. Derfor blev vi enige om en chokoladekage med jordbærfromage i midten.  Kagen blev godt modtaget og alle var godt tilfredse, det er jo altid dejligt at hører.





Jeg havde også fået købt mig nogle roseudstikker, så de måtte også lige afprøves. Jeg var overrasket hvor nemt det faktisk er at lave, det tager lidt tid, men har man lidt tålmodighed så kan man sagtens selv lave nogle fine roser. Opskriften må komme en anden god gang, for står med det ene ben ude af døren.

Jeg skal i morgen lave en kage til min søster, som bliver 20, men denne skal overtrækkes med marcipan. Er noget spændt på om det lykkes mig, har nemlig hørt at det skulle være noget mere vanskeligt at overtrække med. Men blomsterne i marcipan var nu nemme nok, så nu må tiden vise om overtrækningen skal drille.


fredag den 16. september 2011

Citron CupCakes !!



Jeg vil starte med at beklage at der har været noget stille herinde, men der har været så meget at se til, arbejde, familie og så blev jeg ramt af halsbetændelse. Så derfor har der hverken været tid eller energi til bagning, men kommer stærkt igen.
I onsdags bagte jeg citroncupcakes med cream cheese frosting til mine søde kolleger, og de faldt i rigtig god jord, så det var jo super skønt. Det er første gang jeg har prøvet at bage dem, og opskriften gav ikke helt det antal der stod, men pyt, de var gode alligevel. Fandt opskriften i bogen Cupscakes og Muffins.
Til ca. 16 stk:
200 g blødt smør.
200 g flødeost. (Jeg brugte Philidelphia)
260 g sukker.
Revet skal af 1 økologisk citron.
4 æg.
250 g hvedemel.
2 tsk bagepulver.
1 tsk natron.

1. Rør smør, ost, sukker, citronskal og æg cremet.
2. Bland mel, bagepulver og natron og sigt det over smør/ægge cremen, og vend det hurtigt sammen.
3. Fordel dejen i muffinformene og bag ca. 25 min v. 175 grader.

Når de er kølet af pyntes de med cream cheese.

Cream Cheese:
60 g blødt smør.
120 g flødeost. (Igen brugte jeg philidelphia)
150 g sigtet flormelis. (Flormelis kommes i efter hvor syrlig den skal være.)
Evt. Lidt revet citronskal.



tirsdag den 16. august 2011

Kærligheds Cupcakes ..


Så blev det bage tid igen igen .. Jeg havde et par modne bananer liggende, så det måtte blive til banancupcakes. Da jeg havde god tid skulle de pyntes lidt, det blev til en lyserød glasur og hjerter i fondant. Glasuren opførte sig ikke helt som jeg ville have den til, så er ikke helt tilfreds, men de smager godt alligevel. Opskriften kan findes længere omme i bloggen. I denne udgave tilsatte jeg dog 75 g kokos, for at give dem lidt ekstra.

torsdag den 4. august 2011

Bage dag !!



Så blev det bage dag igen. De gamle kommer på lørdag, og så skal der jo være lidt til kaffen. Jeg ved at lime cookies er et hit, men jeg syntes at det var på tide at prøve noget andet. Jeg fandt en opskrift på chokolade cookies i Tøse Kogebogen, og så måtte jeg igang. De er super nemme at lave, og smager rigtig godt. Jeg tror dog at der skal lidt mere chokolade i næste gange. I opskriften skal der bruges hasselnødder, men dem havde jeg ingen af, havde dog nogle mandler, så den brugte jeg i stedet. 
Men opskriften lyder sådan Ca. 10 stk:

125 g smør.
150 g god chokolade.
100 g nødder el. mandler.
180 g hvedemel.
½ tsk bagepulver.
1 tsk vaniljesukker.
135 g sukker.
1 æg.
1/4 tsk salt.

1. Hak chokolade og nødder/mandler groft.
2. Bland mel og bagepulver.
3. Slå ægget ud i en skål og tilsæt saltet.
4. Pisk smør, sukker og vaniljesukker luftigt.
5. Pisk ægget i smørret.
6. Pisk melblandningen i smørret.
7. Vend den hakkede chokolade og de hakkede nødder i dejen.
8. Læg en skefuld på en bageplade og tryk dem lidt flade. OBS kun 5 pr. plade da de flyder ud.
9. Bage den 10 - 15 min ved 200 grader varmluft, til de er gyldne.




torsdag den 28. juli 2011

Kage til Jobbet.



Solen skinner og jobbet kalder, og så kom jeg vist til at sige i går at jeg ville tage kage med, så jeg måtte igang i køkkenet. resultatet blev dette. En Rasmus Klump kage, den er super nem og lave og så smager den skønt, overtrukket med blå glasur og pyntet med fondant. Normalt pynter jeg den med en farvet glasur, som nu, og så med chokolade linser, men havde lyst til lidt mere denne gang. Så håber jeg bare den falder i god jord.
Opskriften lyder som følge:
1 L ymer.
400 g hvedemel.
200 g sukker.
125 g blødt smør.
2 tsk natron.
1 spsk kanel.

1. Pisk det hele sammen til en ensartet lidt tyk masse.
2. Bag 45 min v. 175 grader, eller til den er færdig.
3. Lad den køle helt af, og pynt den som du lyster.

fredag den 15. juli 2011

Kage Kaos



Nu står den på sommerhustur fra i morgen, det bliver dejligt, og tiltrængt.
Men vi skulle have lidt lækkerier med på ferien, for at forsøde den lidt. I eftermiddages var jeg oppe og kigge lidt rundt i byen, hvor jeg fandt disse skønne kage dåser som jeg var nød til at eje, og så kostede de jo kun 10 kr stk, så det var lige til at overkomme. Jeg fik også købt nogle usaltede pistacienødder og noget glukose sirup, det er nemlig planen at der efter ferien skal laves flødekarameller og fransk nougat, MUMS.
Men der skulle også lidt indhold i dåserne, og jeg har bagt citron cookies og lavet marcipan kugler rullet i pistacie, og nu er det tid til lidt prøvesmagning.

tirsdag den 12. juli 2011

Citronpandekager!!



Da jeg har ferie skal der hygges lidt ekstra, derfor skulle vi have pandekager. Fandt en opskrift i Mette Blomsterbergs "Søde Sager", og gav den mit twist af citron, da jeg elsker citrussmagen. 
De smagte super lækkert, og med lidt vaniljeis til blev det endnu lækre. Men opskriften lyder ihvertfald sådan:
(Til ca. 15 stk )
200 g Hvedemel.
130 g Sukker.
6 Æg.
1 Vaniljestang.
130 g smeltet Smør.
5 dl.Mælk.
Revet skal fra 1 Citron, samt saft fra ½ Citron.

1. Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud,og bland med lidt af sukkeret.
2. Smelt smørret.
3. Bland mel + sukker + vaniljesukkeret.
4. Pisk æggene sammen med melblandningen til den er klumpfri.
5. Pisk citronsaften og revet citronskal i.
6. Pisk smørret i.
7. Pisk til sidst mælken i.
8. Steg pandekagerne tynde på en varm pande til de er let gyldne.

søndag den 10. juli 2011

Amerikanske Pandekager !!


Søndag .. Og arbejdsdag .. Dog var det den sidste inden næsten 3 ugers ferie .. :) Nå men for at det hele ikke skulle gå op i arbejde besluttede jeg at vi skulle have pandekager til morgen. Det smager jo vidunderligt.
Og ikke nok med det, så er der tradition for at man skal have noget med inden man går fra til ferie, slik, mad, is osv.
Jeg bestemte mig for at vi skulle have frugtsalat. Så fik bikset en sammen med honningmelon, galliano melon, vindruer, bananer og jordbær, og så naturligvis vendt i flødeskum med revet chokolade. Det var super lækkert og friskt i denne varme.
Nå men opskriften på pandekagerne har jeg vist fundet på dk-kogebogen, og den er rigtig nem og super god.
Til ca. 12 stk:
1 æg.
2 spsk. sukker.
25 g smør.
1½ tsk bagepulver.
2.5 dl. mælk.
125 g hvedemel.
Evt. 1 vaniljestang el. 1 - 2 tsk vaniljesukker, det er en smagsag.

1. Bland mel og bagepulver.
2. Pisk æg + sukker + smør luftigt. (vaniljekorn piskes med).
3. Pisk halv mælk halv melblandning, indtil der opnåes en lidt tyk konsistens.
4. Bag på en pande.

fredag den 1. juli 2011

Mandens 30 års kage.



I januar fyldte min kære husbond 30, og vi lagde ud med en tur ud og spise, og så havde jeg inviteret et par venner til kage og chokolade.
Selve kagen bestod af lyse bunde, og med toblerone creme og limemousse, smurt op med chokolade frosting og overtrukket og pyntet med fondant. Den var super lækker, men jeg er lidt træt at bulerene. Tror de kom fordi jeg havde fået rullet fondanten for tyndt ud. But you live and learn.

Roskilde .. Og nye SKO !!

Så gik turen til Roskilde Festival i dag. Og det var vældig hyggeligt, fik set det meste og fik hørt lidt forskellig musik.
Men det bedste var nu altså at der var flere butikker der havde fået en bod, det var dog et noget fesent udvalg. Fandt dog alligevel disse skønne kawasaki, og dem måtte jeg bare eje. Det bedste var at skoringen holdt "lagersalg", så de kostede kun 100 kr, hvilket var endnu mere grund til at investere i dem. Jeg mener man kan aldrig, og jeg mener aldrig, have for mange sko. Det var også et par med pang grøn og bær på, de var super fede, men dem havde de desværre kun i str. 36, og hvor end jeg gerne ville kan jeg ikke klemme mine str. 39 ned i dem, ØV, så måtte nøjes med disse.

torsdag den 30. juni 2011

BananCupcakes.

De er super nemme og lave, og de smager rigtig skønt. Ved ikke helt hvor opskriften stammer fra, men tror jeg har fået den af en veninde engang for længe siden.Vejret indbød til bagning i dag. Jeg havde jo nogle meget modne bananer, så det måtte blive til banan cupcakes. Nogle af dem ryger med på job, og måske har de lyst til mere kage i Roskilde.
Opskriften lyder(12 stk):
2 æg.
150 g sukker.
100 g smeltet smør.
2 modne bananer.
100 g mørk chokolade
2 tsk. bagepulver.
200 g hvedemel.

1. Smelt smørret, og lad det køle lidt. Imens piskes sukker og æg luftig.
2. Mos bananerne og hak chokoladen fint.
3. Bland mel og bagepulver.
4. Pisk det afkølede smeltede smør og de mosede bananer i æggesukkeret.
5. Bland melblandningen i ægget.
6. Fordel i muffinsforme 2/3 del fyldt.
7. Bag dem i 20 min ved 175 grader, varmluft.

Den mørke chokolade kan evt. erstattes af toblerone, hvilket smager virkelig godt. Kan også bages med hvid chokolade.



onsdag den 29. juni 2011

Årets første softice ...


Puha .. Gad ikke rigtig på job i dag, det var mere haven der kaldte, men jeg måtte afsted. Og til min store glæde havde min chef lejet en softice maskine, hvilket var lige hvad vi alle trængte til i denne hede.
Men vi er ude på mit arbejde MEGET glade for søde sager, så vi kunne jo ikke nøjes med en, nej. Vi endte med at have spist 4 hver, puha. Så der går nok lidt tid inden jeg skal ha is igen.
Skal heldigvis kun på job i morgen, så står den lige på 4 fridage, det bliver dejligt, mon ikke turen skal gå til Roskilde Festival.
Og eftersom de lover regn i morgen, og jeg har en del bananer der er godt modne så må der bages bananmuffins. MUMS.

tirsdag den 28. juni 2011

Sommer!!


Endelig sommer. For mig bliver det sommer når de første danske jordbær er til at opdrive, og så skal der spises jordbær i alle afskygninger. Jordbær med fløde eller vaniljecreme, eller smootie. Men det bedste er altså hjemmelavet jordbærtærte, med en sprød bund og et lag god chokolade, toppet med vaniljecreme og så selvfølgelig jordbær. 
Noget andet der for mig hører sig sommeren til er en go gammeldaws isvaffel med chokolade og mint, og lakridsis. Har endnu ikke fået sommerens første is, men vi har en skøn italiensk is butik oppe i byen, og de laver himmelsk is, så det bliver nok den første i år.