onsdag den 23. november 2011

Mere Juleknas.



Det er ingen hemmelighed at jeg er vild med kage der indenholder citrus, for selvom jeg også elsker søde kager så kan det godt blive for meget af det gode. Det er nok også derfor at citronspecier er gået hen og blevet min absolut favorit jule småkage. Den første portion er bagt og smagt :) Og de smager altså vidunderligt i min mund. Der skal bages mange flere inden jul, både fordi jeg er så tosset med dem, men de er også super nemme at lave. Opskriften er fra Det Søde Liv Jul. Ifølge opskriften får man 25 stk men jeg har fået 40-50 stykker af en potion.

Citronspecier:
Korn fra ½ vaniljestang el. 1½ tsk vaniljesukker.
300 g hvedemel.
225 g stuetemp. saltet smør.
Skal og saft fra 1 økologisk citron.
125 g flormelis.

1. Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud og bland med lidt af sukkeret.
2.Bland alle ingredienserne i en skål til dejen er ensartet.
3. Form dejen til en pølse på ca. 6 cm i diameter, og stil den på køl i en time.
4. Skær pølsen ud i tynde skiver og fordel på en bageplade.
5. Bag kagerne ca. 15 min ved 180 grader.
6. Lad kagerne køle helt af og opbevar dem i den dåse med tætsluttende låg.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar