onsdag den 16. november 2011

Engelske Chokolade Cookies.



Jeg blev spurgt om jeg ikke ville bage nogle cookies til min svigermors fødselsdag, hvilket jeg gerne ville. De er helt tossede med chokolade i den familie, så måtte finde nogle rigtige chokolade cookies. Jeg faldt over disse på dk-kogebogen, og tænkte at de så vildt lækre ud, så jeg måtte jo lige prøve bage dem for at se om de var så gode som de ser ud til. Og det er de altså!! De er stærkt vanedannede, så er i advaret derude.

Opskriften var beregnet til 30 stk. alm. cookie størrelse, men det lykkedes altså kun mig at få 16 stk ud af det, så måske er mine større, selvom jeg mener de har en passende størrelse for en cookie.
Jeg delte potionen i to og kom mandler i den ene halvdel og valnødder i den anden, for at se hvad der var bedst, og jeg var altså mest til dem med mandler. Når de nu skal bages næste gang skal jeg prøve med hasselnødder, for det må altså være godt. De er meget søde, så man kan næsten ikke spise mere end en, medmindre man, ligesom mig, har en meget sød tand så kan der klemmes to ned, men så bliver det også for meget af det gode.

Engelske Chokolade Cookies ca. 16 stk.:
100 g smeltet mørk chokolade.
125 g stuetemp. smør.
75 g farin.
50 g sukker.
1 KOLDT æg.
150 g hvedemel.
30 g kakaopulver.
1 tsk natron.
1 tsk vaniljesukker.
100 g hakket mørk chokolade.
100 g hakkede nødder eller mandler.

1. Pisk æg + farin + sukker godt sammen.
2. Pisk ægget i.
3. Bland tøringredienserne og sigt dem i dejen.
4. Tilsæt den smeltede chokolade og pisk til dejen er ensartet.
5. Vend det hakkede chokolade og de hakkede nødder i.
6. Form kugler og placer dem på en bageplade, og tryk dem flade.
7. Bag ca. 20 min v. 200 grader.

Server med en kop lækker kaffe.

Velbekommen. :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar