mandag den 28. november 2011

Vinter Muffins.


Jeg fandt disse mini snebolde i føtex, og tænkte at de måtte kunne bruges som pynt til nogle muffins.


Derud over havde jeg set reklamer for Dr. Oetker kage mousse og det skulle prøves af.
Det får en rigtig god konsistens, men det smager ikke særlig godt, medmindre det er fuldstændig koldt.


Jeg ville bage nogle citronmuffins, men den opskrift jeg havde syntes jeg er lidt for luftig, så derfor søgte jeg efter an anden. Jeg fandt den på søndag´s hjemmeside, og jeg må sige den er rigtig god. Det er klart min nye favorit citron muffin.


Det færdige resultat blev disse, og det blev endnu engang min søde kollegaer der skulle være forsøgskaniner, men det har de da heldigvis ikke noget i mod. Jeg have lidt sølv glimmer, som jeg rystede sneboldene med i en pose, så fik de lidt ekstra shine. Behøver jeg at sige at de faldt i god jord.

Citron Muffins, ca. 15 stk:
200 g blødt smør.
200 g sukker.
3 æg.
250 g hvedemel.
1 tsk bagepulver.
Saft + skal fra 1 økologisk citron.

1. Pisk smør og sukker sammen.
2. Riv citronskallen og pres den for saft, og bland i smørret.
3. Pisk æg i, et af gangen.
4. Bland mel og bagepulver, og sigt det i dejen.
5. Fordel i muffins forme.
6. Bag ca. 25 min ved 175 grader.

2 kommentarer:

  1. Hvor ser de lækker ud-
    Jeg skulle måske prøve opskriften.

    SvarSlet
  2. Tak. :)
    Hvis man er til citrus så er de super lækre.

    SvarSlet