torsdag den 8. december 2011

De Brune Kager.

Jeg er egentlig ret vild med brunkager, men jeg synes at dem man køber i supermarkederne er enormt kedelige og tørre. Og det er ret nemt selv at lave, så nu når jeg har ferie så måtte jeg igang mens tiden er til det. Dejen blev lavet i går, da de skal hvile natten over.

Den færdige brunkagedej.



De udskårede brunkager. Jeg synes det ser lækkert ud at man kan se snittet i nødderne.

De færdige kager.

Jeg fik rigtig mange kager ud af potionen, men da jeg ved at de ryger hurtigt ligger der endnu en potion klar til at dele i mindre potioner som kan ryge i fryseren. Småkager smager bare bedst friskbagte. 
Opskriften er fra Mette Blomsterbergs "Søde Sager".

Brunkager:
250 g rigtig smør.
125 g lys sirup.
250 g farin.
3 tsk stødt kanel.
1 tsk stødt nellike.
2 tsk stødt ingefær.
1 tsk stødt allehånde.
500 g hvedemel.
60 g syltet appelsin i tern. (Jeg brugte 100 g)
150 hele smuttede mandler.
25 g usaltede pistaciekerner. (Jeg brugte 70 g)
2 tsk potaske.
1 spsk koldt vand.

1. Smut mandlerne.
2. Smelt smør + sirup + farin ved middel varme under omrøring.
3. Bland mel + krydderier i en skål.
4. Bland appelsin +  mandler + pistacienødder i melet.
5. Tilsæt det smeltede sukker og smør til melet og rør sammen til dejen er ensartet.
6. Kom dejen i en firkantet beholder 18 x 18 cm, som er foret med bagepapir på bund og sider, kom ligeledes bagepapir over dejen. Sørg for at dejen er ligeligt fordelt i formen.
7. Lad dejen stå ved stuetemperatur til næste dag.
8. Skær dejen ud i lige tykke baner, og skær hver bane i tynde men hele stykker.
9. Fordel stykkerne på en bageplade og bag dem 10-12 min ved 180 grader.
10. Lad brunkagerne køle helt af på en rist, og opbevar dem herefter i en dåse med tætsluttende låg.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar