onsdag den 5. september 2012

Kold hævede durum stykker.


I lørdags lavede jeg dej til disse skønne morgenboller. Har ikke prøvet at bage med kold hævning før, men nu havde jeg noget durum mel der skulle bruges, så nu var muligheden der.
Det er helt sikkert ikke sidste gang jeg bruge denne metode til at bage med, det er en super nem måde at få nybagte boller eller brød til morgen.
Opskriften er fra Amos store fødselsdags bagebog.

Kold hævede durum stykker: (ca. 12 stk)

  • 15 g gær.
  • 3,5-4 dl koldt vand.
  • 1 spsk. salt.
  • 1 spsk. sukker.
  • 1 dl. olivenolie.
  • 200 g durummel.
  • 300 g hvedemel.
Aften før:

  1. Opløs gæren i vandet, og tilsæt så olien samt salt og sukker. Tilsæt begge mel sorter lidt af gangen, og ælt godt indtil dejlen er er smidig og blød.
  2. Stil dejen i køleskabet med film over til næste morgen.
Næste morgen:

  1. Tænd ovnen på 230 grader varmluft.
  2. Læg klatter af dejen ud med en spiseske, drys evt. med lidt durum mel.
  3. Bag stykkerne ca. 15 min til de er gyldne og sprøde.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar